Other

Spring table setting



Skal du giftes i foråret, så er det nemt at bringe forårsstemningen til dit bryllupsbord. Vi giver dig her tips til, hvordan du kombinerer forårets lyse farver med lidt mørkere service.

Brug forårsblomster i vaser. Her er har vi plukket vilde gule blomster på en mark, men hvis du ønsker et mere eksklusivt bryllupslook, så bed dine blomsterdekoratør om at lave dekoratiner af vilde blomster, men som har mere volume end her. Brug vaser med guld detaljer, da det gør stilen mere high-end sammen med de rustikke blomster.

Det der giver den helt fuldendte forårsstemning er de nyudsprungne bøgegrene, der hænger fra loftet. Kombiner med lyskæder, da det tilførere hygge, når det bliver aften og de tændes.

Grenene hænger du i nylonsnor fra loftet eller hvis der er bjælker, så spænder du dem ud mellem dem. Hvis du ikke har mulighed for at hænge noget ned fra loftet, så kan du stille grenene i store vaser eller simpelthen tage små bøgetræer indenfor i store potter på gulvet. Det vil naturligvis også se super flot ud med et træ oppe på hvert bord. Det vigtigste er, at du sikrer dig, at de hænger ind over dine gæster, da det giver følelsen af at sidde ude i forårsskoven.

Dugen er i naturfarvet bomuld, og har et rustikt look, der fremme til følelsen af at sidde i en skov. Normalt ville man lægge dugen over hele bordet, men her har vi valgt at skubbe den tilfældigt sammen til en løber, og twiste den rundt på midsten. Hermed får den et mere moderne udtryk, frem for en helt traditionel lige løber.

Du kan sagtens kombinere flere slags stole, så længe de passer sammen i stilen. Her har vi brugt stole i sort og brun og kombineret med træskamler.

Glassene er gyldne og står flot til de gule blomster. De sorte tallerkener er i træ og kombineret med sort bestik, står det knivskarpt sammen med glassene.

Vælg bordkort og invitationer med masser ad grønne grene, så dine gæster allerede kan se forårstemaet, når de åbner posten. Kortserie fra Cloud Celebration.

Alle produkter er fra Nordal, der anviser nærmeste forhandler.

Kortserie fra Cloud Celebration.

Related Post

Crafts from the heart – 3 DIY Valentines kort

Den 14. februar er det Valentines dag. Skal du giftes er det den perfekte dag at give et kort til din elskede eller dine brudepiger.

Bridenista guide: Find stilen med moodboards

Sådan laver du moodboards og bruger dem til, at din bryllupsstil.

Bryllupstema: Funky colours

Hvem siger et bryllup skal være hvidt eller pastel? Er du vild med farver....

3 wedding styles from London

Se de fedeste wedding styles vi spottede i London.

Autumn wedding styles

Se hvordan du styler dit efterårsbryllup.

Festligt festpynt

Vi elsker bare pynt i alle former og farver. Det er så festligt at se på, og den rigtige pynt kan gøre et flot lokale endnu flottere, eller du kan bruge det til at skjule ting med. Men uanset hvad...

Other

Kaffebar – praktisk og flot



Det er nemt, praktisk og fint at se på: en kaffebar. Kig med her, når vi giver dig ideerne fra kaffebaren til Bridenista Bridal Shower SS18.

Udgangspunktet er at det skal være nemt og flot, for du har meget andet at se til på bryllupsdagen. Du kan anrette kaffebaren allerede om morgenen, og så kan dine gæster gå og drikke af den lige præcist når de har lyst eller du kan stille den frem til  receptionen eller efter middagen. Eller begge dele. Vi vil anbefale dig at bruge engangsservice. Vi valgte pastelfarvede kopper med guldkanter fra Laekt.dk Der er forskellige varianter af kopperne, og du kan sagtens mikse dem.

HUSK! at hvis du er medlem af Bridenista Bridal Club, så får du lige nu 10% rabat på alt, hvad du køber hos Laekt.

Husk rørepinde. Her er det nogle vi har scoret fra Fever tree, men du kan bruge ispinde fra Panduro Hobby. Træpinde giver et lille rustikt touch til denne ellers så feminine kaffebar.

Vi har mikset engangskopperne fra Laekt med vintage kopper i porcelain med matchende farver, fine mønstre og ikke mindst, så går guldet igen. Du kan finde vintage kopper i genbrugsbutikker eller kig i dine bedsteforældres skabe. Du kan også mikse med nye kopper og mælkekander, men i en gammeldags stil. Nordal har en serie, der hedder Victorian, og den vil også være fin at bruge sammen med engangskopperne.

Teen er fra det norske mærke Black Cat, der har et te-sortiment til forskellige tider af dagen, og de smager dejligt.

Hele ideen i kaffebaren er at bruge instant coffee med forskellige smage. Dermed kan dine gæster selv lave deres kaffe med lige præcist den smag de ønsker. Serveringspersonalet skal så ikke tiden sørge for, at der er frisk kaffe, men kan bare have varmt vand stående i termokander. Vi brugte lyserøde termokander fra Nordal.

Little´s har et bredt udvalg af kaffer med smage og så passer etiketterne på glassene til resten af looket i kaffebaren, så du får et harmonisk udtryk. Husk at sætte skeer i glassene. Guldskeer er flotte til, og dem du ser her er fra Tablesetting, som lige nu tilbyder medlemmer af Bridenista Bridal Club 10% rabat. Hvis du ønsker at købe guldskeer kan du bl.a. finde det hos Rice.

Little’s har gjort alt det hårde arbejde for dig og laver fyldig og aromatisk instant kaffe af de fineste kaffebønner. Har du mod på ekstra meget smag, laver de også infused coffee, som er smagt til med simple og naturlige ingredienser efter amerikansk forbillede. Little’s har base i Devon, England og er en familieejet virksomhed, der drives på anden generation. Little´s forhandles af Secret Kitchen her i Danmark.

Find produkterne her:

Little´s instant coffee fra Secret Kitchen / Engangsservice Laekt / Lyserøde termokander, fad på fod og Victorian service Nordal / Guldskeer Tablesetting / Guldskeer Rice / Black Cat te fra Niji / Rørepinde Panduro Hobby

Husk at holde dig opdateret på hvilke aktuelle tilbud vi har i Bridenista Bridal Club.

Billederne er taget af Lasse Lagoni.

Related Post

Crafts from the heart – 3 DIY Valentines kort

Den 14. februar er det Valentines dag. Skal du giftes er det den perfekte dag at give et kort til din elskede eller dine brudepiger.

Bridenista guide: Find stilen med moodboards

Sådan laver du moodboards og bruger dem til, at din bryllupsstil.

Bryllupstema: Funky colours

Hvem siger et bryllup skal være hvidt eller pastel? Er du vild med farver....

3 wedding styles from London

Se de fedeste wedding styles vi spottede i London.

Autumn wedding styles

Se hvordan du styler dit efterårsbryllup.

Festligt festpynt

Vi elsker bare pynt i alle former og farver. Det er så festligt at se på, og den rigtige pynt kan gøre et flot lokale endnu flottere, eller du kan bruge det til at skjule ting med. Men uanset hvad...

Other

NEWS: Budget tool til +Club medlemmer



Uanset om dit bryllupsbudget er på 50, 100 eller 250.000kr så er det utroligt vigtigt, at du eller i begge holder styr på det. Men der er mange poster på budgettet, og nogle af dem ændrer sig hele tiden.

Derfor har vi skabt det helt perfekte budget tool til dig!! Du får budgettoolet med i dit abonnement som +Club medlem. Se mere HER. 

Se med her, hvor Stine viser dig, hvordan toolet virker.

Related Post

Påvirker Coronavirus mit bryllup?

Hvilke konsekvenser har coronavirussen for dit bryllup? få vores råd til at tackle det her.

Brudens dag 4. marts i Aarhus

Til eventet Brudens dag i Aarhus kan du se de flotte skræddersyede brudekjoler fra Buch Couture.

Du er førstevælger – få 60% rabat på entré

Få 60% rabat din billet til bryllupsmessen i Nordsjælland 13. september 2020.

Get the look fra Løvens hule

Se looket fra Løvens hule her og hvormange du kan spare som medlem.

Forkæl dig selv med bride-to-be gaveæske

Kom godt i gang med din planlægning med en bride2be gaveæske.

10 must-have bryllupstraditioner

Et bryllup er nok den begivenhed i livet som har fleste traditioner, og bryllupstraditioner er også det, der gør det fantastisk at holde bryllup.

Other

Bridenista tester: Kamilla på LCHF kickstart



4 uger på LCHF Kickstart forløb og 2 måneder med 80% LCHF kost – sådan har mine sidste 3 måneder forløbet.

Hvis du ikke kender til LCHF kost, så se vores blogpost om det her: Bridenista tester – LCHF kur.

Kender du det – du hører om en bestemt kur fra en veninde, som hun har haft glæde af, men passer den nu til dig selv? Det er faktisk ret hårdt at være på en kur, så man gider ligesom ikke starte, hvis det nu ikke virker, vel? Måske skal du snart giftes, så er der ikke tid til at vælge den forkerte kur. Derfor tester vi for dig. Her kan du læse vores test af Juicer i 2 måneder. 

Så jeg startede på Jane Fabers LCHF Kickstart forløb.

Jeg er nok det man vil kalde tyndfed, og jeg ELSKER alt med sukker i. Seriously – du har ingen anelse om, hvor vild jeg er med slik og kage. Nej, jeg har ikke højere stofskifte end andre. Tro mig, jeg har prøvet at tage på af flere omgange, men når det sker, så er jeg nok hurtig til at gøre noget ved det. Så selv om jeg ikke er overvægtig, så ved jeg godt, hvordan det er at skulle tabe sig. Det er nu ikke derfor jeg gerne vil på LCHF forløbet. Jeg vil se om jeg kan komme min sukkerafhængighed til livs. Kan forløbet hjælpe mig til at blive sundere og sænke mit langtidsblodsukker? Det ligger nemlig i den høje ende. Hvis du har diabetes i familien eller har haft diabetes som gravid, så ved du, hvad jeg taler om.

Min målsætning med forløbet var:

-Komme af med min sukkerafhængighed

-Sænke mit langtidsblodsukker

Mine start-tal jeg bruger som målestok for resultaterne:

Vægt: 65,5kg Talje: 83cm Hofte. 96cm Langtidsblodsukker: 6,1

Jeg spiser sådan rimeligt normalt, men nok med lidt mere grønt og frugt end gennemsnittet, og jeg drikker kun begrænset mængde alkohol og sodavand og spiser sjældent fastfood. Tilgengæld så spiser jeg slik og kage i ret så pæne mængder.

Stine har lavet lækker LCHF frokost til os.

Første uge er helt sikkert den sværeste. Jeg havde lidt hovedpine på 2. dagen, men det var faktisk det eneste overgangsbesvær jeg havde. Jeg kan høre på resten af holdet (via den Facebookgruppe jeg kommer med i), at der er virkelig mange, der døjer med overgangsproblemer, men det handler ifølge Jane Faber om, hvordan din krop er til at omstille sig og hvilken kost du kommer fra. Men det går over for alle på et tidspunkt!

For at min familie kan fungerer, så handler jeg ind til en uge af gangen enten onsdag eller torsdag, men madplanen kommer først fredag. Det betød, at jeg stort set aldrig kunne følge madplanen fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle købe. Så jeg har været nødt til at følge principperne i stedet, og bruge Madbanditten.dk som inspiration til de retter, som jeg havde brug for en LCHF udgave af.

Det viser sig at være ret let at undvære brød. Tilgengæld er det ikke nemt for mig at holde mig fra slikket, men faktisk er det jeg mest savner egentligt frugt. Det er den friske fornemmelse fordi LCHF kosten er langt fra, hvad jeg normalt spiser. Det er ikke kødet eller grøntsagerne der er problemet for mig – men fedtet. Jeg har såååå svært ved det. Der er intet i mig der synes, at kyllingeskind eller fedtkanten på en bøf er lækker. Jeg er ved at kaste op ved tanken om at skulle spise kryddersmør eller mayonaise oven på min mad. Jeg kan ikke udstå ost. Kan du se min udfordring? For det er nogen af basisfødevarerene i kosten. Så jeg må ty til den måde jeg bedst kan få fedt ned på nemlig kokosolie i min te og kaffe og olier på kålsalater, og det fungerer.

I de 4 uger synes jeg faktisk at morgenmaden fungerer fint, men så ligepludselig kan jeg simpelthen ikke få ét æg mere ned, så det første jeg ændrer efter Kickstart forløbet er min morgenmad.

Kokosolie i kaffen (som desuden skal være med fløde og ikke mælk)

Jeg kan ret hurtigt se resultater! Men jeg skal absolut lægge alt, hvad jeg har lært om kost til side for at leve på LCHF. Maden smager fantastisk, når jeg sorterer fra i de ting jeg ikke kan få ned.

Et af omdrejningspunktet på LCHF Kickstart er at komme i ketose; det betyder, at kroppen forbrænder fedt frem for kulhydrater. Man kan måle det, men der er flere signaler kroppen sender, når den er i ketose, og jeg er ret sikker på, at jeg er det i løbet af en uges tid. Det er også her jeg begynder at mærke resultater.

I løbet af 4 uger opnår jeg:

-min hud bliver lidt pænere – den får et mere gyldent skær og  ser mere fugtet ud. Jeg kan holde op med at bruge bodylotion

-jeg sover tungere om natten

-jeg bliver i bedre humør (siger min mand, jeg kan ikke selv mærke forskel)

-jeg er ikke desperat sulten, hvis jeg springer et måltid over

-jeg vågner ikke længere om natten og er sulten

-jeg taber 2,5 kg

-jeg taber 5 cm i taljen

-efter de 3 måneder er mit langtidsblodsukker faldet til 5,3

Da jeg efter de 4 uger begynder jeg at øge mit kulhydratindtag en smule, så forsvinder nogle af resultaterne igen fx bliver min søvn igen let. Jeg taber mig ikke mere, selv om min kost stadig ligger med et kulhydratindtag på kun 100gram om dagen i de sidste 2 måneder. Vægttabet og taljemålet er de sammen nu 3 måneder senere.

Jeg er ret tilfreds med mine resultater, specielt er nedgangen i mit taljemål og blodsukkeret de ting jeg er mest glad for. Men jeg vil dog sige, at det på ingen måde fjernede min lyst til sukker. Den bliver måske lidt lettere at styre, men den gik ikke væk. Jeg kan godt afsløre, at min mand ikke er overvægtig, men han tabte alligevel 8 kilo på de 4 uger! og han fulgte den slet ikke så strikst som mig.

Hvis du er, som jeg var, så anede jeg intet om kulhydrater eller kalorier før jeg startede. Jeg har aldrig prøvet at måle kalorieindtag før, men af ren nysgerrighed så prøver jeg det flere dage under LCHF Kickstart. Det viser sig hurtigt, at mit kalorie indtag svinger ret meget fra mellem 1.000 og 1.800 kalorier om dagen og et kulhydratindtag på omkring 50gram. Så jeg tror, jeg kan konkludere, at min krop naturligt er god til selv at regulere mit kalorieindtag. Hvis du har prøvet at tabe dig mange gange, så er du nok helt med på, hvad det betyder, når jeg skriver de ting. Og ellers bliver du det, hvis du prøver LCHF! Men du skal bruge de tal (altså dine egne naturligvis), hvis du vil tabe dig, før du skal giftes. Selv om du spiser LCHF kost, handler det jo stadig om at spise færre kalorier end du forbrænder. Det er mere et spørgsmål om at finde ud af den bedste måde for dig at gøre det på.

På messe - det krævede at vi havde mad med.

Min konklusion omkring LCHF Kickstart og generelt LCHF kosten:

Forløbet er online og derfor er det lige noget for mig. Alt det tekniske fungerer optimalt, og Jane Faber er en dygtig formidler og Facebookgruppen er for mange et stor hjælp, kan jeg se.

Det er et stort arbejde at holde kosten, hvis du har et liv som jeg havde i de 3 måneder, men det virker! Jeg meget på farten med messer og rejser, og jeg kan konstatere, at det så er meget svært at holde. Du kan godt selv have ekstra mad med til en dags tid, men når du bor på hotel i en uge uden mulighed for selv at handle, så er det næsten umuligt. Det gør kosten svær at have med at gøre. Men har du et mere regelmæssigt liv, så skal der bare lidt planlægning til, så er du good to go.

Hvis du kun skal tabe ca 8 kilo eller mindre, så er der lettere måder at tabe dem på end at skulle på LCHF synes jeg. MEN skal du tabe dig mere fx 20 kg, så er LCHF en rigtig god måde. Uanset hvilken metode du vælger, så er det det lange seje træk det handler om, og det er LCHF perfekt til. Der er ingen hurtige quick-fix med kosten. Har du ikke fået det forberedt, så går det galt. Det er desuden noget dyrere at spise LCHF kost end normal mad. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke helt er målgruppen for forløbet fordi der er så mange deltagere med vægt-issues, som jeg har svært ved at relatere til, og jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmålstegn ved om alt i LCHF kosten er sundt. Fx bliver der brugt en del bacon og kokosolie, som jo er til konstant debat, og saltshots har jeg også mine tvivl ved. På trods af det fik jeg helt klart meget ud af forløbet.

Når du først har fået principperne ind, så er det forholdsvist let at leve efter, hvis du vel at mærke har et regelmæssigt liv, hvor du kommer hjem fra arbejde nogenlunde samme tid hver dag, har tid til at forberede det og ikke rejser for meget eller ofte spiser ude.

Du kan læse mere og melde dig til forløbet HER

Se meget mere på bloggen www.madbanditten.dk hvor du også finder masser af lækre opskrifter.

Related Post

Blød hud med hjemmelavet bodyscrub

Lær hvordan du laver lækre bodyscrubs så du får smuk og blød hud på bryllupsdagen.

Undgå stress – bliv stylet hjemme

Læs her, hvad Makeup your wedding kan hjælpe dig med på bryllupsdagen.

Bridenista tester: Lækre lokker – et must for succesfuldt brudehår

Sådan sætter du fake lashes på

Ginger goodness – hold forkølelsen væk

Bridenista tester! LCHF kur

Other

Food trend: Sort som kul



Har du set det? over alt på sociale medier er der sorte fødevarer, specielt brød. Vi taler ikke bare semi-sort, men kulsort. Det er absolut en af de helt store trends på fødevareområdet lige for tiden.

Hvis du vil gøre din bryllupsmiddag mere trendy, så skal du tilføre aktivt kul.

På din bryllupsdag kan du bede din kok om at bruge det sorte brød til sandwichboller, til en forret eller bag brødene i facon, så de også kan pynte på en buffet.

For at få dette kulsorte brød, skal du bruge en spiseske aktivt kulpulver til 1 kilo mel, når du bager. Du tilsætter kulpulveret til melet, og ellers laver du dejen og bager brødet som normalt. Du får det flotteste brød, som også gør sig god på alle billederne der bliver taget.

Du kan også indarbejde andre sorte fødevarer i din bryllupsmenu. Sort tang i salat eller bagt i knækbrød, fake “kaviar” fra Kaviart, sort stenbiderrogn eller kulsticks i vandet. Det er virkelig mange måder at få denne trend ind i dit bryllup på en nem måde, så tal med din kok om det.

Shopping:

Aktivt kul fra Sort of coal / Bog “Bread is gold” fra New Mags / Fake kaviar fra Cavi-art /

Related Post

Kagebox – smag bryllupskage hjemme i stuen

Hvordan finder I smagen på jeres bryllypskage her i Corona nedlukkede Danmark? Se løsningen her.

Kom til bryllupskagesmagning

Derfor er det med stor glæde at vi inviterer dig til bryllupskagesmagning hos Kagekompagniet.

Drinks-trend: G & T

Gin & tonic er en stor trend, så vi hoppede med og tog til Fever Tree Gin & Tonic festival, og smagte os igennem et væld af muligheder.

Hos Kagefryd kan alt lade sig gøre

Før du gik i gang med at planlægge bryllup, tænkte du måske om bryllupskage "Åhh det er bare en kage...", men så finde du ud af, at det er meget mere end blot en kage ikk´?

Guide til drikkedispenser

En flot og praktisk måde at servere drikkevarer på er at bruge dispenser med tappesystem. Vi har lavet en DIY video til hvordan du samler og bruger dne.

Rosévin: Ny “Pink Partner” in crime

Vi er så begejstrede for vores nye medlemsbutik er næsten mere lyserød end vi er! Vi taler selvfølgelig om Rosé. Den lækre franske, lyserøde drik...

Experts advice

Smugkig i bryllupsekspertens eget bryllupsalbum



25. april er en af de vigtigste dage i mit liv – både som privatperson, men også i mit arbejdsliv. Her sagde jeg nemlig JA til at være sammen med Jørgen, i medgang og modgang til døden os skiller.

I dag er det vores 10 års bryllupsdag!

I den anledning vil jeg gerne dele min bedste ting fra mit bryllup med dig, men også fortælle hvorfor den her dag (eller faktisk var det flere dage, men det kommer jeg tilbage til) var så vigtig for mit arbejde også.

Kig med i mit fotoalbum her.

Som du måske ved har jeg planlagt mere end 250 bryllupper, så jeg har faktisk altid arbejdet med bryllupper. På det tidspunkt, hvor vi blev gift havde jeg planlagt bryllupper i 5 år. Så dengang var jeg allerede erfaren i at planlægge, men jeg var en en helt uerfaren brud!

Det lyder måske underligt, men det er faktisk meget lettere at planlægge andres bryllup end sit eget. Pludselig skulle jeg forholde mig til alle de svære ting: hvem skal/bør vi invitere, hvordan får vi råd til det vi gerne vil, hvordan undgår vi familiestridigheder og sidst men ikke mindst – hele det følelsesmæssige aspekt af at være brud(epar).

Jeg er så glad for, at jeg fik min personlige indsigt i, hvad et brudepar går igennem. For indtil da, havde mine arbejdsopgaver kredset om at hjælpe med at vælge sted, mad, tøj osv. – altså alle de sjove opgaver.

Så hatten af for dig der lige nu er bride-to-be og i gang med at planlægge dit bryllup. Nøj, der er en stor opgave og til tider en følelsesmæssig rutchetur. Men det er også det der gør oplevelsen helt unik, og den dag du står ved alteret, ja så er det dét hele værd! Det lover jeg!

Jeg vil gerne dele de overvejelse vi gjorde os med dig, og de ting som vi gjorde som virkede fantastisk – og dem som ikke virkede. For vi endte med at skabet et bryllup som gæsterne stadig taler om i glade vendinger den dag i dag – og det betyder alt for os!

Vigtigste og mest gennemgribende ide for brylluppet var at sætte vores gæster før os som brudepar. Professionelt havde jeg jo altid en ret diskret rolle som arrangør, så pludselig at skulle være “hende i den hvide kjole” var ret unaturligt og ja, faktisk også lidt skræmmende for mig. For kunne jeg lægge rollen som arrangør fra mig og nyde mit bryllup? og være en nærværende værtinde? Men jeg fandt ud af alle brud(par) kæmper med – for du har jo også været arrangører i måneder, måske år, når du endelig når til jeres store dag. At slippe rolle som “arrangør” og overgå til KUN at være brud, er noget vi alle skal indtænke i vores bryllupper.

Det vi gjorde for at lykkedes, var at vende hele fokus i planlægningen mod gæsterne. Alt blev planlagt, så det tog hensyn til hver enkelt gæsts forskellige behov og gjorde det nemt og bekvemt for dem både at deltage, slappe af og få en god oplevelse med hjem.

Faktisk gjorde gjorde vi det, at alle de klassiske elementer som et bryllup indeholder – vielse, middag, taler, underholdning, bryllupskage, dans og fest m.m. – kastede vi op i luften, og sammensatte dem i en lidt anderledes rækkefølge end normalt. Det var vigtigt for os at give vores familier og venner god tid – rigtig godt tid – til at lære hinanden godt at kende, så vi i fremtiden kunne invitere både familie og venner til de samme sammenkomster.

Vi havde rigtigt mange på gæstelisten! Derfor valgte vi at blive viet fredag aften, så alle forretningsforbindelser og mere pærifere venner stadig kunne deltage i den vigtigste del af brylluppet, nemlig vielsen, uden at skulle sendes hjem derefter (som man ofte gør hvis man inviterer alle med til vielse og reception). Kun familie og nære venner deltog i selve bryllupsmiddagen dane efter.

Efter vielsen var der lækker snack, sushi og bryllupskage og derefter startede et stor fyrværkerishow – noget som ellers normalt kun er forbeholdt gæsterne til middagen, men på den her måde fik alle gæsterne en af de flotteste oplevelser med hjem. Derefter gik alle direkte i baren og festen startede.

Ved at holde vielsen om aftenen, opnåede vi også to andre ting for gæsterne:

1. ingen skulle tage fri for at deltage, selvom det var en fredag

2. alle der ikke var nært beslægtede have ikke brugt det meste af deres weekend på nogle de ikke kendte så godt.

Vi havde planlagt en hel weekend med oplevelser for vores familier og nære venner. Så de blev alle indlogeret på værelser helt til søndag. Planen var ikke at undvære f.eks. bryllupsmiddagen, men kun at holde den for de nærmeste. Bryllupsmiddagen er også det dyreste punkt i ethvert brylllupsbudget, så på den her måde, fik vi råd til mange andre ting ved ikke at være helt så mange til middagen.

Næste morgen sov vi længe (nogle havde festet til den lyse morgen) så her sørgende vi at fyldes godt med energi på vores gæster, så de kunne komme af med tømmermændende og være friske til næste punkt i programment. Derfor valgte vi at servere brunchburgere + lidt alm. morgenmad til den lidt ældre generation. Dog havde køkkenpersonalet ikke heeelt for stået det, og eftersom der var leveret til en almindelig brunch til søndag morgen også, valgte de at servere alt hvad der var. Så det blev en kæmpe morgenmad, og vi måtte sende en stafet til købmanden for at sikre, at der også var mad nok til søndag morgen.

Det her er et klassisk eksempel på, at alt sjældent går 100% efter planen, uanset hvor meget eller hvor dygtig man er til at planlægge. Jeg kunne have valgt at blive sur og stresset over det, men vores gæster anede jo ingenting om, at vi ikke havde planlagt et helt så overdådig en morgenbuffet, så vi lod som ingenting og ingen opdage det.

Til frokost havde vi planlagt, at alle gæster skulle på skovtur i hestevogn. Men vi ville gøre turen lidt ekstra underholdende, så vi havde lavet en rute med forskellige poster med  jagt-tema (jeps, Jørgen er jæger, så det var et af de steder vi lod vores personligheder skinne igennem i planlægningen).  Eftersom brylluppet var på et gammelt slot, valgte Jørgen og jeg at lave lidt sjovt med det hele, ved at klæde os ud som Hr. og Fru. baron og sætte “jagten” godt igang med et glas portvin til trut af jagthorn. Jørgen og jeg bemande selv posterne og mødtes først med vores gæster i hestevognene på det udsigtspunkt hvor vi havde gjort klar med sandwiches og slikbuffet. Så den her aktivitet var udelukkende til vores gæster – og hvor vi selv kom lidt på arbejde.

Egentligt havde gæstener samlet “kyllinger” (små flasker med spiritus) som det var meningen skulle på parade (efter en jagt, hvor byttet normalt langt op, så alle kan se det) når vi kom retur til slottet. Vi kunne mærke at vores gæster var trætte, så vi sprang det over og lod dem gå på værelserne til en velfortjent eftermiddagslur, en fadøl i solen eller hvad de nu havde lyst til.

Så blev det endelig tid til den officielle bryllupsmiddag – dog i en lidt amerikaniseret version, da vi havde planlagt at danse mellem retterne. Det virkede forrygende – stemning blev super god. Der var både plads til de rørende taler uden at middagen virkede ikke alt for lang, da vi faktisk festede samtidig. Gæsterne der ikke dansede minglede, så der blev virkelig snakket og hygget.

Jeg havde valgt at få syet en anden kjole til denne aften, men det fortrød jeg lidt – ville egentlig hellere havde været i min brudekjole igen, når nu jeg havde mulighed for at bruge den mere end blot til vielsen. Men pyt!

Efter middagen havde vi DJ, men her kunne vi havde nøjes med et anlæg med en god playliste. Gæsterne var ikke til mere dans. I stedet blev resten af natten brugt på at hygge, tale og grine.

I alt et fantastisk bryllup med alle de klassiske elemeneter, men i en ny rækkefølge – og med gæsterne i centrum.

Nu glæder vi os bare til at planlægge kobberbryllup – der er jo kun 2,5 år til (og jeg har selvfølgelig allerede in idé til hvordan festen skal være;)

XoXo

Stine

Related Post

Påvirker Coronavirus mit bryllup?

Hvilke konsekvenser har coronavirussen for dit bryllup? få vores råd til at tackle det her.

Brudens dag 4. marts i Aarhus

Til eventet Brudens dag i Aarhus kan du se de flotte skræddersyede brudekjoler fra Buch Couture.

Du er førstevælger – få 60% rabat på entré

Få 60% rabat din billet til bryllupsmessen i Nordsjælland 13. september 2020.

Get the look fra Løvens hule

Se looket fra Løvens hule her og hvormange du kan spare som medlem.

Forkæl dig selv med bride-to-be gaveæske

Kom godt i gang med din planlægning med en bride2be gaveæske.

10 must-have bryllupstraditioner

Et bryllup er nok den begivenhed i livet som har fleste traditioner, og bryllupstraditioner er også det, der gør det fantastisk at holde bryllup.