Tag: 18.8.2018
Other
18.08.18 Årets heldigste bryllupsdag


Er du en af de heldige der skal giftes d. 18.08.18?
Selvom de fleste vælger en bryllupsdato uden at kigge så meget på selve tallene, men mere på om det passer med årstiden, drømmestedet eller kirken, så er der også nogle, der vælge en dato med en særlig talkombination.
I Danmark blev vi for alvor vilde med at tallene i vores bryllupsdatoer have en særlig “klang” tilbage i 2007. Her satte datoen 07.07.07 rekorden for vielser på samme dag og flere rådhuse meldte ud, at de lukkede for tilmeldingerne. På Københavns rådhus blev første vielse foretaget kl. 07.07, og så gik det derudaf hele dagen. Faktisk mente man, at omkring 20 % af alle vielser foregik på netop denne dag i 2017.
Men tallet 8 også en særlig heldig betydning. F.eks mener kineserne, at særligt tallet 8 er forbundet med held, da det betyder uendelighed og så ligner det tegnet for uendelighed, bare rejst op. I Feng shui er særligt tallet 18 forbundet med held – særligt til bryllupper. Så at have en dato der kombinere de to, må jo give ekstra held.
Måske er en særligt talkombination også et ønske om, at specielt gommen kan huske datoen fremadrette, så de kommende bryllupsdage ikke glemmes.
Uanset hvad så bliver 18.08.18 årets største bryllupsdato. Vi har hørt om bryllupskageleverandører som er nødsaget til at overnatte i butikkens baglokale op til den her særlige dato for at kunne nå at lave alle de smukke kager, der er bestilt. Mange feststeder meldte allerede i januar 2018 om fuld booket – ikke bare på d. 18.08.18 – men også på datoerne både før og efter. Så mange må vente til 2019, hvis de ville holde et augustbryllup.
Så tillykke til alle de heldige, der både nåede at booke deres drømmested og leverandører til d. 18.08.18 samt alt det held som datoen giver jer fremtiden.
Til jer andre, så er det altid heldigt – uanset dato – at have fundet kærligheden og fejre den med et bryllup.
