Other
Nordisk forårsbord


Er du til et sprødt og friskt look, så bliv inspireret af nordisk forårsborddækning, der var et af vores bryllupslooks Bridenista Bridal Shower på Rohden gods.
For at skabe udtrykket i en nordisk forårsborddækning skal du gå efter enkelhed. Basen er hvid: service, duge og menukort er alle holdt i hvidt, og så kombinerer du med enkle farvede detaljer i klar grøn og stålgrå. Materialerne du skal gå efter er glas, keramik, papir og metal.


Get the style – friskt nordisk forårsborddækning:
- Brug hvid, grøn og grå farver
- Cylindervaser med slanke buketter der er bundet med rustik snor
- Hvidt porcelænsservice kombineret med grøn keramik
- Stålbestik uden detaljer på
- Kombiner klare og grønne glas
- Stole i læder, metal eller træ



Når I vælger menu, så sørg for at det passer til jeres look. Det hander både om de ingredienser I vælger og hvordan maden pyntes. Kig også på de flasker jeres drikkevarer kommer i – det ser super cool ud, når de også passer til borddækningen. Små mini champagner i hvid og grøn eller Seedlip – en alkoholfri gin, der er lavet på ærter og produceret i det nordlige England, passer perfekt til dit nye nordiske bryllupstema.

Det er detaljerne der tæller. Mange fjerner den snor som buketter er bundet med, men det skal du ikke, når du skaber dette look! Lad snoren blive, så holder buketten faconen, og den rustikke snor sender tankerne til nordens skove.
Stay stylish,
Kamilla

Styling & tema af Bridenista // Fotograf Lasse Lagoni // Blomster, borddækning og menukort fra Lyngbo Event // Service fra Tablesetting // Catering fra Norevent // Bordnumre fra Luxit // Bryllupsvenue Rohden Gods


Vi har stylet mange flere inspirerende borddækninger til dig. Tag et kig på eksempelvis Funky colours, Spring tablesetting eller Secret garden.