Other

Sund til brylluppet – læg en plan



Alle brude ønsker at tage sig ud fra deres bedste side på bryllupsdagen. Gør dig klart hvad der er vigtigt for dig: hud, hår, vægt, negle eller? At starte wellnessrutiner 8 dage før brylluppet er simpelthen for sent. Ønsker du at få en mere klar teint eller en sundere krop skal du start længe før. Og hvad med vægten? Føler du selv, at du har brug for at tage på, tabe dig eller skal du holde den vægt du har nu? Din vægt er svær at gøre noget ved på kort tid, så igen skal du starte længe før, uanset om du vil tabe dig eller tage på. Vær opmærksom på om du har en tendens til at tabe dig eller tage på, når du bliver stresset. For med stor sandsynlighed vil du komme til at føle dig under pres, jo tættere du kommer på brylluppet.

Den rigtige kost vil have stor indvirkning på dit udseende, og måske har du brug for at konsultere en professionel der kan rådgive dig, så du får lige den kost der kan gøre noget ved de ting, du ønsker.

Man siger det tager 21 dage at ændre en vane, og til det kan vi bare sige – vores erfaring, at det tager længere tid end det. Og det kræver målrettet arbejde. Har du besluttet dig for at rense din hud hver aften, så kan du nemt komme til at glemme det i starten ind til vanen er indarbejdet, og lige pludselig så er dagene gået. Så start i god tid uanset hvilken skønheds- eller wellnessrutine du ønsker at tage til dig.

Vores bedste råd er at lave en plan og dele den op i mindre bidder. Opdel den månedsvis – det kan gøre det overskueligt; 6 måneder før, 5 måneder før osv. når du kommer tættere på bryllupsdagen, så kan du dele den op i uger og til sidst dage.

Din plan kan for eksempel indeholde at du 6 måneder før skal begynde at dyrke sport 3 gange om ugen. 5 måneder før skal du begynde at drikke mindst 1,5 liter vand pr dag. Og så videre. Gør dit bedste for at holde den, og sig ”pyt” når du falder i. Gå videre som intet var hændt.

Vi hepper med dig 🙂

Produkter fra:

Top billede: Raaw in a jar

Collage: Balance me // Teministeriet // Hildon, Secret Kitchen // Hair Volume // Mindfulness // Politikens forlag // Herome // Badeanstalten

Linksene til Balance me, Hair Volume og Herome er såkaldte affiliate links. Det betyder at køber du noget via dem, så tjener vi en lille bitte smule på det. 

Related Post

Blød hud med hjemmelavet bodyscrub

Lær hvordan du laver lækre bodyscrubs så du får smuk og blød hud på bryllupsdagen.

Undgå stress – bliv stylet hjemme

Læs her, hvad Makeup your wedding kan hjælpe dig med på bryllupsdagen.

Bridenista tester: Kamilla på LCHF kickstart

Bridenista tester: Lækre lokker – et must for succesfuldt brudehår

Sådan sætter du fake lashes på

Ginger goodness – hold forkølelsen væk