Planning
Smugkig i bryllupsekspertens eget bryllupsalbum
25. april er en af de vigtigste dage i mit liv – både som privatperson, men også i mit arbejdsliv. Her sagde jeg nemlig JA til at være sammen med Jørgen, i medgang og modgang til døden os skiller.
I dag er det vores 10 års bryllupsdag!
I den anledning vil jeg gerne dele min bedste ting fra mit bryllup med dig, men også fortælle hvorfor den her dag (eller faktisk var det flere dage, men det kommer jeg tilbage til) var så vigtig for mit arbejde også.
Kig med i mit fotoalbum her.
Som du måske ved har jeg planlagt mere end 250 bryllupper, så jeg har faktisk altid arbejdet med bryllupper. På det tidspunkt, hvor vi blev gift havde jeg planlagt bryllupper i 5 år. Så dengang var jeg allerede erfaren i at planlægge, men jeg var en en helt uerfaren brud!
Det lyder måske underligt, men det er faktisk meget lettere at planlægge andres bryllup end sit eget. Pludselig skulle jeg forholde mig til alle de svære ting: hvem skal/bør vi invitere, hvordan får vi råd til det vi gerne vil, hvordan undgår vi familiestridigheder og sidst men ikke mindst – hele det følelsesmæssige aspekt af at være brud(epar).
Jeg er så glad for, at jeg fik min personlige indsigt i, hvad et brudepar går igennem. For indtil da, havde mine arbejdsopgaver kredset om at hjælpe med at vælge sted, mad, tøj osv. – altså alle de sjove opgaver.
Så hatten af for dig der lige nu er bride-to-be og i gang med at planlægge dit bryllup. Nøj, der er en stor opgave og til tider en følelsesmæssig rutchetur. Men det er også det der gør oplevelsen helt unik, og den dag du står ved alteret, ja så er det dét hele værd! Det lover jeg!
Jeg vil gerne dele de overvejelse vi gjorde os med dig, og de ting som vi gjorde som virkede fantastisk – og dem som ikke virkede. For vi endte med at skabet et bryllup som gæsterne stadig taler om i glade vendinger den dag i dag – og det betyder alt for os!
Vigtigste og mest gennemgribende ide for brylluppet var at sætte vores gæster før os som brudepar. Professionelt havde jeg jo altid en ret diskret rolle som arrangør, så pludselig at skulle være “hende i den hvide kjole” var ret unaturligt og ja, faktisk også lidt skræmmende for mig. For kunne jeg lægge rollen som arrangør fra mig og nyde mit bryllup? og være en nærværende værtinde? Men jeg fandt ud af alle brud(par) kæmper med – for du har jo også været arrangører i måneder, måske år, når du endelig når til jeres store dag. At slippe rolle som “arrangør” og overgå til KUN at være brud, er noget vi alle skal indtænke i vores bryllupper.
Det vi gjorde for at lykkedes, var at vende hele fokus i planlægningen mod gæsterne. Alt blev planlagt, så det tog hensyn til hver enkelt gæsts forskellige behov og gjorde det nemt og bekvemt for dem både at deltage, slappe af og få en god oplevelse med hjem.
Faktisk gjorde gjorde vi det, at alle de klassiske elementer som et bryllup indeholder – vielse, middag, taler, underholdning, bryllupskage, dans og fest m.m. – kastede vi op i luften, og sammensatte dem i en lidt anderledes rækkefølge end normalt. Det var vigtigt for os at give vores familier og venner god tid – rigtig godt tid – til at lære hinanden godt at kende, så vi i fremtiden kunne invitere både familie og venner til de samme sammenkomster.
Vi havde rigtigt mange på gæstelisten! Derfor valgte vi at blive viet fredag aften, så alle forretningsforbindelser og mere pærifere venner stadig kunne deltage i den vigtigste del af brylluppet, nemlig vielsen, uden at skulle sendes hjem derefter (som man ofte gør hvis man inviterer alle med til vielse og reception). Kun familie og nære venner deltog i selve bryllupsmiddagen dane efter.
Efter vielsen var der lækker snack, sushi og bryllupskage og derefter startede et stor fyrværkerishow – noget som ellers normalt kun er forbeholdt gæsterne til middagen, men på den her måde fik alle gæsterne en af de flotteste oplevelser med hjem. Derefter gik alle direkte i baren og festen startede.
Ved at holde vielsen om aftenen, opnåede vi også to andre ting for gæsterne:
1. ingen skulle tage fri for at deltage, selvom det var en fredag
2. alle der ikke var nært beslægtede have ikke brugt det meste af deres weekend på nogle de ikke kendte så godt.
Vi havde planlagt en hel weekend med oplevelser for vores familier og nære venner. Så de blev alle indlogeret på værelser helt til søndag. Planen var ikke at undvære f.eks. bryllupsmiddagen, men kun at holde den for de nærmeste. Bryllupsmiddagen er også det dyreste punkt i ethvert brylllupsbudget, så på den her måde, fik vi råd til mange andre ting ved ikke at være helt så mange til middagen.
Næste morgen sov vi længe (nogle havde festet til den lyse morgen) så her sørgende vi at fyldes godt med energi på vores gæster, så de kunne komme af med tømmermændende og være friske til næste punkt i programment. Derfor valgte vi at servere brunchburgere + lidt alm. morgenmad til den lidt ældre generation. Dog havde køkkenpersonalet ikke heeelt for stået det, og eftersom der var leveret til en almindelig brunch til søndag morgen også, valgte de at servere alt hvad der var. Så det blev en kæmpe morgenmad, og vi måtte sende en stafet til købmanden for at sikre, at der også var mad nok til søndag morgen.
Det her er et klassisk eksempel på, at alt sjældent går 100% efter planen, uanset hvor meget eller hvor dygtig man er til at planlægge. Jeg kunne have valgt at blive sur og stresset over det, men vores gæster anede jo ingenting om, at vi ikke havde planlagt et helt så overdådig en morgenbuffet, så vi lod som ingenting og ingen opdage det.
Til frokost havde vi planlagt, at alle gæster skulle på skovtur i hestevogn. Men vi ville gøre turen lidt ekstra underholdende, så vi havde lavet en rute med forskellige poster med jagt-tema (jeps, Jørgen er jæger, så det var et af de steder vi lod vores personligheder skinne igennem i planlægningen). Eftersom brylluppet var på et gammelt slot, valgte Jørgen og jeg at lave lidt sjovt med det hele, ved at klæde os ud som Hr. og Fru. baron og sætte “jagten” godt igang med et glas portvin til trut af jagthorn. Jørgen og jeg bemande selv posterne og mødtes først med vores gæster i hestevognene på det udsigtspunkt hvor vi havde gjort klar med sandwiches og slikbuffet. Så den her aktivitet var udelukkende til vores gæster – og hvor vi selv kom lidt på arbejde.
Egentligt havde gæstener samlet “kyllinger” (små flasker med spiritus) som det var meningen skulle på parade (efter en jagt, hvor byttet normalt langt op, så alle kan se det) når vi kom retur til slottet. Vi kunne mærke at vores gæster var trætte, så vi sprang det over og lod dem gå på værelserne til en velfortjent eftermiddagslur, en fadøl i solen eller hvad de nu havde lyst til.
Så blev det endelig tid til den officielle bryllupsmiddag – dog i en lidt amerikaniseret version, da vi havde planlagt at danse mellem retterne. Det virkede forrygende – stemning blev super god. Der var både plads til de rørende taler uden at middagen virkede ikke alt for lang, da vi faktisk festede samtidig. Gæsterne der ikke dansede minglede, så der blev virkelig snakket og hygget.
Jeg havde valgt at få syet en anden kjole til denne aften, men det fortrød jeg lidt – ville egentlig hellere havde været i min brudekjole igen, når nu jeg havde mulighed for at bruge den mere end blot til vielsen. Men pyt!
Efter middagen havde vi DJ, men her kunne vi havde nøjes med et anlæg med en god playliste. Gæsterne var ikke til mere dans. I stedet blev resten af natten brugt på at hygge, tale og grine.
I alt et fantastisk bryllup med alle de klassiske elemeneter, men i en ny rækkefølge – og med gæsterne i centrum.
Nu glæder vi os bare til at planlægge kobberbryllup – der er jo kun 2,5 år til (og jeg har selvfølgelig allerede in idé til hvordan festen skal være;)
XoXo
Stine