Other
Bridenista på Foodexpo
Vi er altid ude og søge inspiration, og vi har derfor været på Foodexpo, som er fagmesse for hotel-og restaurationsbranchen.
Det er helt klart en messe med gang i; masser af mennesker, kokke- og bagekonkurencer, hvor tilskuerne hujer og råber for at heppe på konkurrencedeltagere fra de skandinaviske lande.
Trendstanden på årets messe var stylet af Eckmann Studio og hed “Madtemplet”. Området var bygget op inspireret af en kirke: i den ene ende sad alle gæster i restauranten som i en kirke: på rækker kiggende op mod alteret, som jo nu naturligvis var kokkene. I den anden enden var “menighedshuset”, hvor andre gæster sad ved borde, og hvor foresdragsscenen var.
Farverne der var brugt i indretningen var en form for ultramarinblå, mørk pink kombineret med produkter i shaker-stil.
Som indgangen til “Madtemplet” var der det fedeste gulvtæppe i guld, hvorpå der var tre langborde stylet med produkter i hver deres stilretning.
Hos Arla var vi en tur i Mælkebaren.
Vi fandt lidt ægte bryllupsinpiration hos Odense Marcipan. Høje flotte bryllupskager med guld og glimmer.
Inspiration til borddækningen hos Pillivuyt.
Der var rigtigt meget inspiration at hente på messen.
Her er vores 4 udvalgte ting du kan bruge til dit bryllup:
- tørrede orme i maden
- kulsort mad
- placer bordene anderledes – hvem siger det de skal stå fordelt rundt i rummet eller skal være i hestesko? tænk alternativt
- Erstat den traditionelle røde løber med en i shiny guld