Other
Pynt med Poinsettia
Poinsettia blomsten, også kendt som julestjernen, er smuk og findes i mange farver, faconer og størrelser. Den er klassik og samtidig kan du finde den i utraditionelle former og farver, hvis du ønsker at tilføre noget nyt til stilen i dit bryllup.
Center pieces i borddekorationen bliver mere trendy. Rent visuelt giver center pieces et sted, hvor øjnene søger hen, når gæster ser ud over festlokalet, fordi de ofte er større end vi normalt ser ved blomsterdekorationer på borde. Hvis du vælger en stor center piece, så kan du lave de andre borddekorationer mindre.
Vælger du borddekorationer der er høje er fordelen, at gæsterne kan se hinanden over bordet, og dermed bedre tale sammen. Det giver en mere livlig fest jo mere der bliver snakket ved bordene. Desuden virker blomsterdekorationer, der nærmest svæver over bordene meget imponerende, når man ser ud over rummet.
Minijulestjerner er fine at bruge som bordkort, hvor du skriver hver gæsts navn og sætter ned i blomsten.
Har i lejet et festlokale, hvor du måske ikke er så begejstret for farven på stolene, så kan betræk være en løsning. På den måde får du den farve du drømmer om, og det giver samtidig et mere roligt udtryk i lokalet, så fokus er på de flotte blomsterdekorationer. Du kan give stolebetrækkene et ekstra dekoelement ved at pynte stolene med julestjerner. Her kan du se, hvordan du gør, hvis du vil bruge julestjerne som afklippede blomster: Brudebuketter med et strejf af jul.
For at blomsten kan holde fra dagen før, hvor der bliver pyntet op og igennem hele bryllupsdagen, så brug et orkiderør med vand i som du putter stilken i og røret kan du skjule bag resten af stoledekorationen.
Julestjerner er flotte at bruge til at pynte bryllupskagen med.
Man ser ikke så ofte julestjerner i brudebuketter, men har du valgt et klassisk look i din kjole og hår, så vil de give et flot moderne strejf til din stil.
Udarbejdet i samarbejde med Stars for Europe.