Other

Pant party polterabend



Vi har været på pant party! Altså en workshop, hvor du designer dine egne trusser! Og det var bare sjovt, og det er en rigtig god aktivitet til en polterabend. Så er du ved at planlægge polterabend for en kommende brud, så skulle du overveje at holde et pant party. Alle kan være med uanset kreative forudsætninger. Faktisk er det næste sådan at jo mere kiksede trusserne bliver jo sjovere er det. I kan måske give bruden et helt sæt undertøj hun kan pynte, så hun både får bh, trusser og hofteholder.

Hvis I er flere der er sammen om at planlægge polterabend, så har I sikkert allerede de fleste af materialerne der hjemme.

Det skal du bruge:

  • færdigkøbte trusser i forskellige størrelser, farver og faconer
  • sakse
  • synåle
  • sytråd
  • knappenåle
  • tekstillim
  • symaskine
  • knapper
  • blonder
  • bånd
  • evt. strygemærker og strygejern

– ja alt, hvad du synes kan pynte eller være sjovt at pynte trusserne med.

Sådan gør I:

Trusserne behøver ikke være særligt spændende at se på fra start – jo mere plain, jo sjovere er det nærmest at dekorere dem.

Del alle pyntematerialerne op i små kurve, æsker og poser på forhånd for ellers bliver det hurtigt et stort rod, så ingen kan se hvad der faktisk er at bruge af. Stil det hele på bordet, så alle kan se materialerne.  Lad kasserne med trusser gå rundt, så I kan vælger et par hver.

Så er det bare om at gå i gang. Kun fantasien sætter grænser. I vælger frit mellem pyntematerialerne og syr eller limer blonder, knapper, flæser på jeres trusser. Det meste kan sys på i hånden, men vil man for eksempel have flæser langs kanten, så er det godt med en symaskine. du skal helst sy med en stræksøm, så stoffet kan give sig, men ellers brug store sting.

Glem ikke at servere champagne undervejs!

Du kan være helt sikker på at der kommer virkelig mange sjove kommentarer og gætterier efterhåneden som designsene skrider frem!

Related Post

Will you be my bridesmaid?

Se vores hyggelige bud på hvordan du spørger dine veninder.

Offroad polterabend

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.